Jeg er 57 år, uddannet fysioterapeut og fra Silkeborgområdet. Har spundet siden vinteren '79-'80 næsten uden pauser. Jeg spinder mest farvede tops – mange forskellige fåreracer og fibre – men også råuld – her er det både farvede og naturfibre. Er vild med at eksperimentere med farver og fiberblends. Har det privilegium at dele dette magiske håndarbejde med min hustru Birthe P – der går ikke en dag i vores hjem uden uld, spind eller strik. Jeg vil i bestyrelsen arbejde for dialog og åbenhed, arrangementer og inspiration.
Bor i Langå, spinder i Viborg og en sjælden gang imellem i Harlev. Har spundet siden ‘21. Er uddannet håndarbejdslærer og blomsterdekoratør. Vild med garn og strik og håndarbejde i det hele taget. Elsker farver, og syrefarver garn og spindefibre
Jeg er 50 år og bor på nordkysten af Djursland. Oftest spinder jeg i Viborg lokalgruppe, men er ikke bleg for at køre langt efter en god spinde-kom-sammen.
Min interesse for fibre startede for mange år siden og egentlig har jeg altid være mere betaget af de mange forskellige udtryk, garn/fibre kan have, end i f.eks. at strikke. Har gået på håndarbejdsskole, er uddannet i Panduro Hobby og haft garn- og stofforretning i 0’erne. Købte en rok og kunne ikke fordrage at spinde det uvaskede uld, min “mentor” gav mig og mit fine filte-merino var næsten lige så håbløst at spinde, så jeg opgav! Tog knap 20 år senere et kursus i at spinde på håndten hos Birthe P og har spundet siden da - ca. 4 år pt.
Jeg kan lide alt arbejdet med fibrene; finde hamme, sortere, vaske og preppe, og elsker at spinde farvede fletninger og uldhjul og går heller ikke af vejen for et lækkert karte(art)batt. Jeg er udpræget teknik-interesseret og kan bedst lide at lave prøver.
Jeg er 55 år og uddannet maskinarbejder og arbejder på Kamstrup på lager.
Jeg er stadig ny i spinderiet, selvom jeg kom til gruppen i Harlev i 2022.
Hvordan jeg kom til, at spinde er lidt uklart, men jeg fik for mange år siden et lyn kursus af min fars kusine og lånte hendes rok. Den stod længe i en krog og ventede og da hun så, (alt for tidligt) døde, arvede den. Så tænkte jeg, at nu skal det være.
Der er så kommet flere rokke til siden. Både af den ene og anden slags.
Jeg kan godt lide det utraditionelle og har slet ikke erfaring med hverken uld typer og teknikker, jeg gør bare noget og nogle gange går det til held.
Jeg håber, at jeg kan bidrage med et eller andet i bestyrelsen, da jeg mener, at vi har Verdens Bedste Forening og at den skal bestå.
Jeg er "ny-spinder", men er fuldstændig bidt af spinding efter en uges kursus i november 2024 på Rødding Højskole. I forhold til geografi bor jeg i Slagelse, men jeg har rødder i det jyske og har boet i Midtjylland til jeg var i begyndelsen af 20'erne.
Jeg arbejder til hverdag som økonomikonsulent i en kommune, men jeg laver alle mulige former for håndarbejde og krea i min fritid. Som ung var jeg på et halvt års ophold på Skals Håndarbejdsskole; desværre var spinding ikke en del af undervisningen, så jeg har meget at indhente på dét område:) Jeg håber, jeg kan bidrage til bestyrelsesarbejdet og ser frem til at lære en række færdigheder og tips af alle jer garvede spindere - og i øvrigt ser jeg frem til hyggeligt samvær!
April | Maj | Juni | Juli | August | September |
7. Bestyrelsesmøde | 27. Budget Dialog med medlemmer, synlighed | 24. Aktivitetsudvalget: Mandat, opgaver, formål mm. | Mødefri | 26. Spindeforeningens udstyr. Tone er inviteret. | 30. Bestyrelsesmøde |
Oktober | November | December | Januar | Februar | Marts |
28. Forretningsorden | 25. Vedtægter | Mødefri | Indkaldelse til generalforsamling Bestyrelsens forslag | Formandens beretning | Generalforsamling |
Copyright © All Rights Reserved